Arbejdsmand / Handyman

Arbejdsmand / Handyman

Har du hænderne skruet rigtigt på – og lyst til en hverdag, hvor to dage aldrig er ens?

Hos Andersen VVS søger vi en alsidig arbejdsmand / handyman, der har lyst til at blive en del af vores stærke fællesskab og hjælpe til på tværs af vores fire fagområder: VVS, tømrer, murer og maler.

Vi leder ikke efter en bestemt uddannelse eller et imponerende CV. Vi leder efter den rigtige person med den rigtige indstilling.

Din vigtigste opgave? At få tingene til at ske!

Om jobbet

Opgaverne varierer, men din rolle er altid den samme: Du er ham eller hende, der tager fat, tænker praktisk og hjælper dér, hvor der er brug for det.

  • Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er nysgerrig og møder nye opgaver med gåpåmod og godt humør.
  • Vi tror mere på indstilling end på eksamensbeviser
  • Måske har du arbejdet i byggebranchen i mange år. Måske er du selvlært, har prøvet lidt af hvert eller bare altid været god til at bruge dine hænder.
  • For os er det ikke afgørende, hvordan du har lært det, du kan.
  • Livserfaring, praktisk sans og “learning by doing” tæller mindst lige så meget som en uddannelse.

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer
  • iPhone til arbejds- og fritidsbrug
  • Egen tøjkonto til arbejdstøj
  • Tillidsforhold præget af frihed under ansvar
  • Godt humør, effektivitet og faglighed
  • Gode og stabile arbejdsforhold
  • Imødekommende kolleger
  • Sociale arrangementer fordelt hen over året
  • Faste kvartalsmøder inkl. fællesfrokost
  • Fuldtidsstilling

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har hænderne skruet rigtigt på og kan lide fysisk arbejde.
  • Er fleksibel og trives med mange forskellige opgaver.
  • Tager initiativ og ser, hvor der er brug for en ekstra hånd.
  • Møder både kolleger og opgaver med en positiv indstilling.
  • Har lyst til at lære nyt og blive dygtigere undervejs.
  • Er en holdspiller, der ved, at vi lykkes bedst sammen.

Om Andersen VVS

Hos Andersen VVS er vi et hold. Vi er hver især stolte af vores høje faglighed som VVS’ere, tømrere, murere og malere. Men det er kammeratskabet og villigheden til at gå en ekstra mil for hinanden, som gør os til en stærk virksomhed og arbejdsplads.

Andersen VVS blev født i 1993, hvor Ole Andersen startede virksomheden som et lille familieejet VVS-firma. Med årene voksede det. Ikke eksplosivt eller uovervejet. Men støt og roligt. Vi tog flere faggrupper ind, fordi det gav god mening at kunne komme hele vejen rundt om en opgave, uanset om den var stor eller lille.

I dag består holdet af omkring 60 mennesker. Professionelle tømrere, murere, malere og VVS’ere – og derudover en dygtig og effektiv administration, som holder snor i det hele.

Ledelsesgruppen er også vokset. Ole Andersens sønner Thomas Andersen og Jesper Andersen blev medejere af Andersen VVS i 2010. Og i 2019 blev partnerkredsen udvidet med Theis Berthelsen og Peter Range, som selv startede i virksomheden for over 15 år siden.

For sådan er det hos Andersen VVS. Vi er i øjenhøjde med hinanden. Er man først kommet ind, har man sjældent lyst til at forlade holdet.

Det gælder også vores lærlinge, som vi ser som et stort aktiv for virksomheden. Vi har som regel fire tømrerlærlinge og fire VVS-lærlinge ad gangen. Udover at vi mener, det er vigtigt at tage et uddannelsesansvar som virksomhed, er lærlingene med til at holde os på tæerne. Vi ruster hinanden til fremtiden.

Kontakt

Eventuelle spørgsmål kan stilles til Kenneth Mendahl 53740236

Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelses tidspunkt: Snarest muligt.

Send din ansøgning