Skip to Content

Bogholder

RUTINERET OG DYGTIG BOGHOLDER / ADMINISTRATIV MEDARBEJDER

Andersen VVS
Andersen VVS er en sund familiejet virksomhed med ambitioner. Andersen VVS repræsenterer faggrupperne, VVS, Tømrer, Murer og Malere og vi sætter en ære i høj kvalitet og god service. Vores kunder er private, erhvervsvirksomheder, forsikringsselskaber og offentlige institutioner og kommuner med flere.

 

Jobbet
Andersen VVS A/S søger en alsidig glad nøglemedarbejder til en nyoprettet stilling. Stillingen er meget bred i den forstand, at vi som arbejdsgiver forventer, at du kan påtage dig arbejdsopgaver som løn, fakturering, rykning af debitorer samt administrative opgaver i øvrigt. Herudover kræver jobbet at du har gåpåmod og er interesseret i at blive tovholder i forbindelse med fremtidige implementeringer af IT-systemer i forbindelse med sagsstyring, økonomi, løn og andre lignende programmer, der måtte blive aktuelle i virksomheden.
Du kommer som vores nye medarbejder til at referere til virksomhedens direktør og virksomhedens ugentlige eksterne økonomikonsulent.

 

Profil
Andersen VVS søger en selvstændig arbejdende medarbejder, der også er teamplayer. Andersen VVS søger en medarbejder, der kan bidrage med sine egne faglige kvalifikationer til en virksomhed i vækst. Vi har medarbejdere, der er repræsenteret i 3 forskellige overenskomster og du skal,  som vores nye lønbogholder, kunne tilegne dig viden om regelsættet inden for de forskellige faggrupper virksomheden repræsenterer. I forbindelse med fakturering i virksomheden, skal du bistå virksomhedens projektledere i den forbindelse. Du bliver virksomhedens projektlederes ”opslagsværk” i forbindelse med fakturering og debitorstyring. I forbindelse med debitorbogholderiet vil du i øvrigt selv skulle varetage, fakturering, vedligeholdelse af kundernes stamdata, rykning af debitorer, inkassosager og meget andet. Herudover skal du varetage en del administrative opgaver, som at holde styr på virksomhedens e-boks, virksomhedens biler, benzinkort, registreringer af leverandørfakturaer i vores ordrebehandlingsprogram og meget mere.

 

IT-kompetencer
Du er bruger af excel samt resten af office pakken og dit niveau er over middel
Du har gerne kendskab til Microbizz – men det er ikke et must
Du har kendskab til e-conomic
Du har nemt ved at lære nye programmer – og lyst til det

Vi tilbyder

  • Et job med frihed under ansvar
  • En arbejdsplads med godt humør, effektivitet og faglighed
  • Fleksible og stabile arbejdsforhold
  • Indflydelse og ansvar til dem der ønsker det
  • Imødekommende kolleger
  • Løn efter kvalifikationer

Kontakt
Yderligere oplysninger om jobbet fåes hos Thomas på 2043 9097
Send venligst din ansøgning med CV til ta@andersenvvs.dk

Ansættelses tidspunkt
Snarest muligt

Back to top